PKA+LinkPension
I de seneste år er opmærksomheden vokset omkring individuelle pensionsordninger. Det er både sket i kraft af en øget politisk interesse og i kraft af befolkningens øgede fokus på at sikre sig en god økonomi i pensionsalderen.
På den baggrund besluttede PKA at implementere pensions-ordningen PKA+Linkpension. Her placerer man sin pensionsopsparing i fonde udvalgt af PKA. På den måde kan man selv aktivt styre om man vil investere i obligationer, danske aktier eller f.eks. aktier fra fjernøsten.
Udviklingen af løsningen skete i et tæt samarbejde mellem PKA og Nordija. Der blev sammensat et team og projektet blev gennemført som et eXtreme Programming (XP) projekt.
Den adrætte udviklingsproces gav PKA's aktuarer mulighed for prioritere og ændre specifikationer undervejs i processen, hvilket skete gennem systematiseret dialog med udviklerne.
"Forventningerne til løsningen blev gjort tydelige og justeret hele vejen gennem forløbet. Vi fik således et system der matchede vores ønsker perfekt." fortæller IT-chef Torben Svensson.
Flere pensionskasser har allerede valgt at tilbyde PKA+ Linkpension til deres medlemmer. Mange pensionskunder vil dermed kunne supplere deres overenskomstaftalte pension med individuel opsparing.