Effektivisering af byggesystem hos Spar Nord Bank
Som et led i en større opgradering af Spar Nords netbank, ønskede Spar Nord en modernisering af deres byggesystem.
Målsætningen for moderniseringen var at stille Spar Nord stærkere i forhold til fremtidige leverancer af deres netbank.
Valget faldt på en komplet omlægning til Maven 2, og moderniseringen har betydet
- en kortere time-to-market for Spar Nords netbank, ved at gøre det muligt hurtigere at opgradere netbanken ved nye leverancer fra SDC.
- en kortere indlæringstid til byggesystemet for nye medarbejdere, dels på grund af en reducering i kompleksitet, og dels på grund af Mavens standardiserede byggestruktur.
- at udviklingscyklusen for den enkelte udvikler er blevet nemmere og mere effektiv i forhold til det gamle Ant byg.
Nordija stod for konverteringen af byggesystemet og bidrog med ekspertviden på Maven 2. Vores ekspertise på J2EE blev med fordel anvendt til opgraderingen af platform og netbank.