Nordija Logo

PKA Web-bidrag

Forca er et serviceselskab inden for arbejdsmarkedspension og ejes af  pensionskasserne indenfor PKA, PBU og Lærernes Pension. Tilsammen har de 400.000 medlemmer.

Som et led i en generel migrering til .Net platformen ønskede Forca deres eksisterende Web-bidrag løsning implementeret i .Net (C#).  Web-bidrag gør det enkelt for mindre arbejdsgivere at indberette månedlige pensionsbidrag for deres medarbejdere hvor det tidligere var en omkostningstung papirgang som også involverede girokort.

Takket være integration mod PBS trækkes de månedlige pensionsbidrag helt automatisk og arbejdsgiverne behøver ikke at foretage sig noget med mindre der sker ændringer.

Ligeså enkelt det er for arbejdsgiveren - ligeså enkelt er det også for Forca. Indberetninger og betalinger registreres i de relevante systemer  uden manuelle arbejdsgange.

Nordija fik opgaven med at gennemføre projektet og sammensatte et team på tre personer. De primære udfordringer lå i at håndtere en lidt  kompleks situation med forskellige .Net versioner og forskellige andre frameworks.

Opdelingen af projektet i korte iterationer viste fremdriften undervejs og gav både Forcas IT-organisation og brugerne en god sikkerhed for at planen og budgettet blev holdt.

"Nordija kørte projektet professionelt og kompetent" fortæller Kirsten Kjøller Hansen, IT-udviklingschef hos Forca.

Om PKA
Pensionskassernes Administration (PKA) er Danmarks største administrationsselskab for pensionskasser. I alt får 182.000 medlemmer administreret deres pension hos PKA.

www.pka.dk